Birkegaardens Bed and Breakfast

V/ Kenneth Skovsen

Sortemosen 5

2690 Karlslunde

 

tlf: 27649426

 

mail: kskovsen@mail.dk

 

 

 

 

 

Birkegaardens Bed and Breakfast nær København.

 

 

Vi bor på en lille landbrugsejendom i rolige og landlige omgivelser - men tæt ved både København, Roskilde og Køge. Her er derfor de ideelle muligheder for at kombinere en storby-ferie med afslapning på landet. Der er kun 6 km. til stranden, 2 km. til golfbane og så bor vi kun ½ km. fra den kendte cykelrute Berlin - København.

 

Vi kan tilbyde gode og lyse værelser på 1. sal i et røgfrit miljø. I stort fællesrum er der TV, video og DVD afspiller, musikanlæg, keybord, PC med gratis internetforbindelse og mulighed for at lave the og kaffe. Gæsterne deler badeværelse på 1.sal. 

 

Som noget nyt kan vi nu også tilbyde overnatning i en  bjælkehytte med eget badeværelse og køkken i en  bygning kun 6 m. fra hytten. Hytten er ideel til overnatning for 1 eller 2 personer.

 

Vi har en stor have, hvor vore gæster har mulighed for at slappe af i hængekøjen eller havemøblerne, bruge grillen og god mulighed for børnene for at lege eller bruge nogle af vore spil, der er til fri afbenyttelse. Der er også mulighed for at "tage en snak" med fårene, der går i en fold for enden af haven.

 

Alle er meget velkomne - uanset om du har brug for en enkelt overnatning eller et længere ophold - eller om du er "turist" eller håndværker.

 

Vi hjælper gerne med informationer om udflugter i området. I kan også leje cykler hos os.            

 

Vi glæder os til at tage imod jer.

 

Hilsen Anita og Kenneth 

 

 

 

www.birkegaarden-bb.dk